https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/15-10-2018/1930/lydavis-blinde?autoplay=1#player Denne side er hentet fra TV2 Østjylland
Se de 2 originale videoer fra TV2 Østjylland: Klik HER

Frivillige har skabt en lydavis til svagtseende og blinde

Frivillige har skabt Lydavisen, som skal hjælpe mennesker med synshandicap til at kunne følge med i informationsstrømmene

VIDEO: Hør Conni Støvring læse en bid af Lydavisen:

Af Yasemin Schilling Øzkir

Hvordan kan man følge med i, hvad der sker i lokalsamfundet, hvis ikke man kan læse de lokale aviser? Det er der råd for. I Randers har en gruppe af frivillige skabt Lydavisen, som er en avis, der er forbeholdt mennesker med synshandicap.

Indholdet stammer fra Randers Amtsavis og bliver læst op af en gruppe af frivillige. Senere bliver optagelsen overført til en CD, som bliver afleveret i modtagerens postkasse.
- Det bidrager med, at folk kan få en bedre forståelse for, hvad der sker ude i samfundet. Når de kan høre det, vi sender ud. Det er vigtigt, at de kan følge med, fortæller Conni Støvring, som er frivillig oplæser hos Lydavisen til TV2 ØSTJYLLAND.
Jeg synes, at det er vigtigt at bidrage til, at de får noget informationConni Støvring, frivillig oplæser, Lydavisen
For hende handler det også om, at man kan inkludere de borgere, som ikke har samme grad af synssans som resten af befolkningen.

- Man kan godt være isoleret som borger, når man ikke har synet og ikke har den evne, at man selv kan læse. Jeg synes, at det er vigtigt at bidrage til, at de får noget information, siger Conni Støvring.

VIDEO: Conni Støvring fortæller, hvorfor hun synes, at det er vigtigt med Lydavisen.

Skaber tilfredshed

Lydavisen er lavet i samarbejde med Dansk Blindesamfund, Ældresagen, Hjerneskadeforeningen og Frivilligværket, og den udkommer hver fjortendedag.
For en af de andre frivillige lydoplæsere, er det mest af alt glæden, der er motivationen og årsagen til, at han er gået med i projektet.
- Jeg føler, at jeg kan give nogen andre noget ved at gøre det arbejde her. Det gør mig lidt tilfreds i, hvad jeg gør. Jeg har aldrig mødt nogen af de mennesker, som modtager CD’erne, men bare glæden er for mig vigtig i denne her sammenhæng, siger Knud Erik Petersen.
Jeg føler, at jeg kan give nogen andre noget ved at gøre det arbejde her. Det gør mig lidt tilfreds
Knud Erik Petersen, frivillig oplæser, Lydavisen

Conni Støvring får ligeledes en glædelig følelse af at hjælpe. 
- Det giver stor tilfredsstillelse at kunne gavne og gøre noget, som hjælper andre, fortæller hun. 
Der findes ikke præcise tal på området, men man skønner, at 3-4 personer mister synet dagligt i Danmark ifølge Instituttet for Blinde og Svagsynede. I dag afholdes Synets Dag landet over, hvor man sætter fokus på synets sundhed.